af Katron » søn okt 18, 2009 8:16 pm
Hej Magnus.
Jeg er også sprit ny med det her pilleværk. Har kun kørt med min Bio18 i 4 dage, men har allerede gjort en grusom erfaring. Jeg har endnu ikke købt piller for vinteren, så for at starte fyret op her i torsdags for første gang, købte jeg et par sække af de billigste Jem og Fix havde liggende. Jeg anede ikke en dyt om at farven på pillerne også kunne pege på kvaliteten. Pillerne var meget mørke. Jeg fik fyret kørt ind med mængde og luft, kunne dog ikke helt få forbrændingen til ikke at ryge i skorstenen.
Dagen efter var magasinet næsten tomt, så stoppede fyret, for at se hvor meget rengøring jeg fremover vil kunne forvente. Fyret lignede noget der var løgn indeni, og i herden lå 2 - 3 cm porrøse slagger.
Jeg suste til Jem og fix igen, for havde set at de også havde Barlinek piller i 25 kg sække. Købte 150 kg. Jeg smed de sidste billige piller på bålet i haven, og forsøgte mig igen med nogle dyrere piller. For det første skulle næsten alle indstillinger ændres, bare for at kunne køre. Efter en ½ times drift var kedlen ved at koge over. Måtte sænke mængden af piller med næsten 66 %, for at opnå samme resultat som med de billige. Det har så kørt siden fredag aften uden problemer. Havde fyret lukket ned for et par timer siden, for at tjekke status på støv og slagger. Der var næsten ingen støv, og overhovedet ingen tegn på slaggedannelse i herden.
Må derfor konstatere at der "kan" være ekstrem stor forskel på billige og dyre piller. Barlinek er ihvertfald kommet på listen over piller jeg ikke er bange for at købe, hvor de andre ikke engang er med på bunden af listen. De hed noget jeg ikke kan skrive, med dansk opsætning på tastaturet.